Udskiftning af tandrem
Vidste du, at din tandrem kan forvolde stor skade på din bils motor, og i værste fald være skyld i at motoren må udskiftes? Tandremmen er en meget vigtig del af motoren, men alligevel er mange ikke opmærksomme på den.
Hvad gør en tandrem?
En tandrem sørger for, at akslen i bunden af motoren kører i samme takt som akslen i toppen af motoren. De to aksler skal køre i samme takt for, at undgå, at stempler og ventiler banker ind i hinanden og derved bøjer og bliver ødelagt. Disse to aksler kaldes krumtapaksel og knastaksel. Når de kører optimalt og dermed i takt sørger de for, at motoren forbliver intakt. En motorgang som er jævn skaber en god brændstoføkonomi, da den kører længere på literen.
Hvad er en tandrem?
Tandremmen er en rem lavet af kraftig syntetisk gummi. Tænderne er på indersiden af remmen, hvor de griber ned i tandremshjulene og på den måde sørger for, at akslerne altid arbejder i samme takt. Det er nødvendigt at vedligeholde tandremmen.
Hvornår skal tandremmen skiftes?
Tandremmen kan være svær, at finde da den ofte er gemt under en afdækning i hård plast. Derfor er det en god ide, at tage et kig i servicebogen. Her står det typisk anført, hvornår tandremmen sidst er skiftet, samt hvor mange kilometer man kan køre mellem skift.
Ofte kan man køre mellem 60.000 og 120.000 km. imellem tandremmens udskiftning, alt afhængig af bilmærke og model. Men da tandremmen er lavet af gummi, nedbrydes den også over tid.
Find os på adressen :
Københavnsvej 237, 4600 Køge